Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores børnesyn

Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes de første år (Citat, dagtilbudsloven)

Vi skaber lærings miljøer der tager udgangspunkt i barnets perspektiv, hvor legen er i centrum og der er rum for børnenes fantasi, initiativ og virkelyst.

Vi ser barnet hvor de er og deres ret til at være forskellige og støtter, stimulerer og udfordre barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse ud fra det.

Vi prioriterer tid, ro og nærvær, da vi mener det giver de bedste betingelser for barnets trivsel og udvikling.

Vi opfatter barnet  som kompetent og selvstændigt og møder det med anerkendelse og positive forventninger.

Vi lader børnene gøre det de kan selv, da vores holdning er at hver gang du gør noget for barnet som barnet kan selv fratager du barnet mulighed for læring.

Vi er selvfølgelig opmærksom på, at barnet kan have perioder i sit liv, hvor det har behov for hjælp, selvom barnet godt kan og her er dagplejen den trygge base, som kender og hjælper barnet ved behov.

Vi ser barnets bidrag og følger deres spor, således de føler sig hørt og set og ikke mindst motiveret for læring og udvikling.

Vi ser alle dagens elementer, rutiner, leg planlagte og spontane aktiviteter som rum for barnets udvikling, trivsel, læring og dannelse.